Sognets historie - Sct-Marie kirke

Go to content

Main menu:

Sankt Marie Kirke i Haderslev 100 år

Søndag den 11. oktober 1908 blev Sankt Marie Kirke i Haderslev indviet. På det tidspunkt var Sønderjylland under tysk styre, og landsdelen var uden katolske kirker. Siden 1864 var der i stigende omfang flyttet katolikker (især tyske og polske) til området. Ansvaret for den pastorale omsorg lå i Flensborg, hvor der i 1864 var blevet grundlagt en menighed.

En kapellan fra Flensborg, Joseph Hellmann, havde i begyndelsen af 1900-tallet regelsmæssigt besøgt katolikkerne i Sønderjylland og holdt messe med dem. I 1907 flyttede han til Haderslev og grundlagde en menighed, og allerede året efter kunne kirken og præstegården indvies. I mange år var præsten i Haderslev alene om at dække hele Sønderjylland og måtte holde messe de mest utrolige steder, f.eks. i en skydebane i en kælder. Efter at Sønderjylland kom til at høre til Danmark i 1920, blev hele området i kirkelig forstand overflyttet fra Bispedømmet Osnabrück til Det apostoliske Vikariat Danmark. Fra dansk side gjorde man en stor indsats for at hjælpe de ca. 1.500 nye trosfæller.

I 1921 oprettede Sankt Hedvig Søstrene et børnehjem i Haderslev, hvilket igennem 70 år var med til gøre Kirken synlig i Haderslev. I mange år var det nødvendigt at benytte både tysk, polsk og dansk for at kunne kommunikere med menighedsmedlemmerne; men efter 2. Verdenskrig blev dansk det fremherskende sprog. I 1928 blev der oprettet et katolsk privatskole i menigheden. Indtil 1939 havde skolen en tysk afdeling, og der var også en polsk lærer; men den lille skole kunne i længden ikke overleve og blev lukket i 1946.

Der var ikke blot tale om, at den nationalt blandede katolske menighed skulle finde ud af at fungere i et overvejende ikke-katolsk miljø. Haderslevs borgere måtte også vænne sig til den katolske tilstedeværelse, som bl.a. var meget synlig, når man afholdt Kristi-Legemsprocession i byens gader. Ved en sådan lejlighed hørte en deltager, at en dame, som sad på en bænk, sagde til en anden dame: "Katholikerne har haft en stor Begravelse i Dag"!

Under Besættelsen deltog flere af menighedens medlemmer i modstandskampen, og den daværende sognepræst, pastor van der Stok, tilbragte nogle måneder i fængsel, fordi tyskerne mistænkte ham for at have hjulpet eftersøgte med at flygte, ... hvilket han også havde.

Blandt præsterne i Haderslev har der været adskillige, som har haft originale idéer: Pastor Hellmann, som ikke kunne vide, hvad udsigterne ville være for et katolsk sogn i dette diasporaområde, men som turde satse. Hans efterfølger, pastor Wolff, som bl.a. udgav en tresproget kirkelig avis, og pastor Ebbe Simonsen, som på afgørende måde prægede kirkerummets omstilling efter 2. Vatikankoncil. Endelig må pastor Erling Brodersens mange initiativer og pastorale aktiviteter i 1980'erne nævnes.

Selv om en præst ikke kan undværes i en menigheds sakramentale liv, kan man i en katolsk sammenhæng ikke forvente, at præsten personligt udfører alt arbejde i menigheden. Uden et aktivt katolsk lægfolk ville menigheden i Haderslev ikke have udviklet sig på den måde, den har gjort. Også før 2. Vatikankoncil var lægfolk aktive medarbejdere i kirke og menighed og rådgivere for præsten. Utallige små og store tjenester er blevet udført, lige fra rengøring, reparation, religionsundervisning, ministrant- og lektortjeneste, til kontor- og menighedsrådsarbejde. På nationalt plan ser det forøvrigt ud til, at Haderslev ligger inde med en rekord, idet nu afdøde Feliks Wojtaszewski var den længst siddende katolske menighedsrådsformand (1972-1976 og 1978 - 2013).

Efter næsten 375 års fravær etablerede Kirken sig i 1908 igen i Haderslev på en synlig måde. Nu, hundrede år senere, er den rodfæstet i byen og landsdelen, hvor der nu også er katolske kirker Åbenrå, Sønderborg og Tønder.

I anledning af jubilæet er der udgivet et jubilæumsskrift: Helge Clausen: Sankt Marie Kirke i Haderslev 1908-2008. Haderslev, udg. i kommission hos Katolsk Forlag, 2008, 148 sider. Foruden tiden siden 1908 behandler bogen også Haderslevs katolske fortid i middelalderen og den katolske tilstedeværelse mellem reformationen og 1908. Kirkens bygningshistorie og indretning behandles, og der er korte præstebiografier over Haderslevs indtil nu 14 katolske sognepræster.

Back to content | Back to main menu